Artikeloversigter — 01 september 2013

TEMA 1: SIGNALANLÆG

Forsøg med signalregulerede kryds i Viborg (TEMA 1)

Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Trafik og Veje, Viborg Kommune tv@viborg.dk

Viborg Kommune har siden 2007 gennemført forsøg med opstilling og indstilling af signallanterne i 3 – 5 signalregulerede kryds på Indre Ringvej i Viborg. I løbet af 2007 blev tre kryds på Indre Ringvej ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej ombygget. Ændringen bestod i, at signalhoveder på den fjerne side (bagsiden) af krydset enten blev taget ned eller vendt. Samtidig blev stopstregerne trukket tilbage, så man, når man holder ved stopstregen, har mulighed for at se signalerne. Det er således ikke længere muligt at se signalerne, når man holder for at vente ude i krydsene.

Trafikstyring i signalanlæg – kan det gøres enklere? (TEMA 1)

Civilingeniør Eric Gautier, ÅF – Hansen & Henneberg
Civilingeniør Jan Kildebogaard, ÅF – Hansen & Henneberg A/S

Trafikstyring af signalanlæg er gennem årene blevet mere og mere avanceret med et stort antal detektorspoler som resultat. De er dyre i anskaffelse og vedligeholdelse og sårbare over for vejarbejder, og det viser sig i praksis svært at holde spolerne i et signalanlæg fuldt funktionsdygtige. Men defekte detektorspoler giver mærkbart dårligere trafikafvikling. Det bør derfor overvejes, om andre detekteringsformer kan løse opgaven, hvis vi accepterer en mindre avanceret trafikstyring i nogle typer af kryds.

SCATS I Danmark (TEMA 1)
Azhar Saaed, COWI A/S
Hjarne Poulsen, COWI A/S
Styring, Regulering og Overvågning (SRO) af vejtrafiksignaler er ikke udbredt i Danmark i dag, dog er overvågning noget mere anvendt end styring og regulering. Adaptive systemer anvendes, men hovedsageligt på forsøgsbasis, hvor tid og omkostningerne ved disse sætter en dæmper for større udbredelse. Styreapparaterne i Danmark er endvidere hovedsagligt leverandørspecifikke og kan ikke frit kobles på SRO-systemer på tværs af leverandører. På internationalt plan findes der imidlertid alternative SRO-systemer, der benytter åbne protokoller og ikke nødvendigvis er dyre og komplekse systemer. Et af disse systemer er Sydney Coordinated Adaptive Traffic System (SCATS), som ikke er afprøvet i Danmark men kunne være et spændende alternativ til de eksisterende overvågningssystemer.

Ny udbudsforskrift for trafiksignalanlæg (TEMA 1)
Af specialkonsulent Thomas Westring Roslyng, Vejdirektoratet
Seniorspecialist Jonas Olesen, COWI A/S
Første udgave af “udbudsforskrift for trafiksignalanlæg” er på vej igennem den danske vejregelorganisation, og forskriften forventes at kunne ligge klar til anvendelse af de danske vejmyndigheder i løbet af foråret 2014. Med udgivelsen imødekommes et længe eksisterende behov, der er vokset i samme takt som trafikken. Forskriften kommer til at danne grundstammen i fremtidige danske trafiksignalanlæg og hæver barren for materialekvalitet, gennemførelse af tests og udarbejdelse af dokumentation.

Omlægning af Aulbyvej (TEMA 1)
Mark A. Wittnebel, Chefkonsulent, Rambøll Danmark A/S,
Nils Malling Aaboer, Projektleder, Rambøll Danmark A/S
Ditte Storm, Ingeniør, Middelfart Kommune
Det eksisterende firbenede prioriterede kryds mellem Hovedvejen og Aulbyvej nord for Kauslunde ombygges til en rundkørsel med flere niveauer. Ombygningen sker som følge af det nye tilslutningsanlæg, der anlægges i forbindelse med den igangværende udvidelse af motorvejen på Vestfyn samt en generel ombygning af Aulbyvej. Dermed forventes den øgede tunge trafik i krydset at kunne håndteres i fremtiden.

Sikkerhedstider for svingende biltrafik i signalregulerede kryds (TEMA 1)
Af fagspecialist Stig V. Jeppesen, Grontmij A/S
Irene Bro Brinkmeyer, Grontmij A/S
Sikkerhedstider i signalregulerede kryds er vigtige, men kan være svære at forstå. De er forsøgt gennemgået i forhold til primære og sekundære konflikter. Der knytter sig nogle problematikker til sikkerhedstider, især for svingende biltrafikstrømme. Resultatet af analyser med alternative svinghastigheder i forhold til vejreglernes vejledende værdier er præsenteret. Måske kan en tilgang med risikoanalyse for sikkerhedstider gøre dem mere målrettede.

Intelligente løsninger til optimering af trafikafviklingen i byer (TEMA 1)
Programleder Maria Wass-Danielsen, Center for Trafik, Københavns Kommune
Områdechef Steffen Rasmussen, Center for Trafik, Københavns Kommune
Trængsel i trafikken mindsker mobiliteten og bliver ofte nævnt som en faktor, der er med til at begrænse den økonomiske vækst i byer. Optimering af trafiksignaler anses som et effektivt middel til at mindske trængslen. I artiklen diskuterer forfatterne mulighederne med udgangspunkt i konkrete projekter i fra Københavns Kommune.

BRT og signalteknik i projektet ”Bedre Bus til Nørre Campus” (TEMA 1)
Torben Abildgaard Knudsen, Trafikingeniør, Via Trafik Rådgivning A/S 
Anders Boye Torp Madsen, Trafikingeniør, Center for Trafik, Københavns Kommune
Københavns Kommune bygger Danmarks bedst busbetjente strækning mellem Nørreport Station og Ryparken Station. Et ca. 3 km langt dobbeltrettet bustracé placeret i midten af vejen skal danne rygraden i Danmarks første BRT-system (Bus Rapid Transit). Det skal betjenes af højfrekvente A- og S-buslinjer med afgang hvert 2.-3. minut og indgår som en del af MOVIA’s koncept +WAY. Anlægsarbejdet er netop påbegyndt, og den nye BRT forventes færdig om ca. 1½ år.

Genopretning af signalanlæg i København (TEMA 1)
Trafikingeniør, Rune Lyster, Rambøll Danmark A/S,
Trafikingeniør, Anders Kreutzfeldt Andersen, Københavns Kommune,
Nedbrud i trafikken, manglende udbedring af lanternefejl og nedslidt materiel har hørt til dagligdagen i mange kryds i Københavns Kommune. Nu gøres der en ekstraordinært stor indsats for at løse problemerne ved en genopretning af signalsystemet for et rekordstort beløb. En nødvendighed for at sikre en effektiv trafikafvikling i hovedstaden i fremtiden samt bidrage til kommunens klimapolitiske målsætninger.

Ny og revolutionerende detektering af køretøjer og cyklister (TEMA 1)
Lars H. Jakobsen, ITS Teknik A/S
Knud D. Knudsen, ITS Teknik A/S
En god trafikstyring i signalanlæg kræver en pålidelig og præcis detektering af trafikanter. Dette betyder normalt, at der skal etableres traditionelle induktionsspoler i vejen. ITS Teknik A/S har undersøgt et muligt alternativ til denne detekteringsform, hvilket har vist sig at rumme gode muligheder for såvel traditionel trafikstyring og for nye funktioner.

TEMA 2: STØJ

Vejtrafikstøj – og børns helbred (TEMA 2)
Vibroacoustic Engineer, Sigurd N. Thomsen, ÅF – Hansen & Henneberg A/S, Lyd & Vibrationer, 
I skrivende stund kan man læse og høre en del om de helbredsmæssige konsekvenser vejtrafikstøj har. Der bliver især lagt vægt på langtidsudsættelse af støj om natten forøger risikoen for hjertekar sygdomme og diabetes. En befolkningsgruppe, som dog sjældent indgår i disse undersøgelser, er børn. Hvilke helbredsmæssige konsekvenser har vejtrafikstøj for børn? Bør der laves flere undersøgelser på dette område?

Undersøgelser af støjreducerende vejbelægninger i laboratoriet (TEMA 2)
Hans Bendtsen, Vejdirektoratet
Jens Oddershede, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet indledte i 2008 et forskningssamarbejde om støjreducerende vejbelægninger med vejmyndighederne i Californien. Nogle af resultaterne om optimering og analyser af støjreducerende belægninger præsenteres i denne artikel.

Europæiske erfaringer med støjreducerende slidlag (TEMA 2)
Hans Bendtsen, Vejdirektoratet
Erik Nielsen, Vejdirektoratet
Bent Andersen, Vejdirektoratet
Bo Wamsler, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet gennemførte i foråret en omfattende indsamling af de nyeste europæiske erfaringer inden for holdbarhed og støjdæmpning af tynde støjreducerende asfaltslidlag. Hovedresultaterne præsenteres i denne artikel.

Vejdirektoratets støjkortlægning og støjhandlingsplan (TEMA 2)
Af Jakob Fryd, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har gennemført en støjkortlægning statens veje og udarbejdet en støjhandlingsplan, der gælder frem til 2018. Støjhandlingsplanen indeholder bl.a. oplysninger om støjbelastningen fra de statslige veje, Vejdirektoratets principper for arbejdet med at forebygge og reducere støjen, samt en beskrivelse af gennemførte og mulige støjreducerende tiltag langs det statslige vejnet. Vejdirektoratet har med støjhandlingsplanen, kommune for kommune, gennemført en screening af hele statsvejnettet med henblik på at udpege særligt støjbelastede boligområder.

Nord2000 håndbog om beregning af vejstøj (TEMA 2)
Jørgen Kragh, Vejdirektoratet
Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har i samarbejde med og Miljøstyrelsen offentliggjort en rapport om beregning af trafikstøj med Nord2000. Rapporten er en fælles håndbog om beregningsmetoden Nord2000. Målet med håndbogen er at fastlægge god dansk praksis for støjberegninger og give svar på mange af de spørgsmål, der opstår for brugere af beregningsmetoden, både når den benyttes til strategisk støjkortlægning og til detaljerede støjberegninger. Den nye håndbog afløser den tidligere manual til beregning af vejtrafikstøj, som Vejdirektoratet og Miljøstyrelsen udarbejdede i fællesskab i 2002.

Støj fra vejtrafik øger risikoen for hjertekarsygdom og diabetes (TEMA 2)
Af Mette Sørensen, PhD, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter
Vejtrafikken er den væsentligste kilde til generende og sundhedsskadelig støj. I Danmark er næsten hver tredje bolig, svarende til cirka 785 000 boliger, belastet med vejstøj, der overstiger Miljøstyrelsens grænseværdi på 58 decibel. Tidligere studier har vist at støj fra vejtrafikken øger risikoen for forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet.

Integration af støjhensyn ved Silkeborg  (TEMA 2)
Morten Bjerrum Bendsen, COWI
Motorvejen ved Silkeborg har været længe undervejs, og mange linjer har været overvejet. Med vedtagelsen af anlægsloven i 2009 for strækningen Funder-Hårup blev linjeføringen for motorvejen endelig fastlagt, og arbejderne med at få den projekteret færdig og udført kunne begynde. Med linjeføringen, der går gennem det nordvestlige Silkeborg fulgte en lang række tiltag, der skulle skåne Silkeborg, så generne fra vejen blev reduceret. Blandt disse tiltag har dæmpningen af trafikstøj spillet en væsentlig rolle. Denne artikel ser på de tiltag, der gennemføres, og hvordan processen med at få dem indarbejdet har været.

Støj fra lastbiler på tynde asfaltslidlag (TEMA 2)
Bent Andersen, Vejdirektoratet
Hans Bendtsen, Vejdirektoratet
Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har siden 2003 udviklet tynde, støjreducerende asfaltslidlag og fulgt i alt 45 testbelægninger regelmæssigt med blandt andet støjmålinger. Der er løbende blevet publiceret resultater for personbiler, men ofte har der ved de årlige målinger været for få lastbiler til at give pålidelige resultater. Her har vi derfor sammenstillet alle de enkelte målinger på hver testbelægning i hele perioden 2003 – 2012. Støjniveauerne var 1 – 3 dB mindre end referenceværdierne fra den nordiske beregningsmodel Nord2000, men testbelægningerne var også yngre, idet referenceværdierne svarer til en 8 – 9 år gammel AB11t. Støjen fra tunge køretøjer steg noget mindre pr. år end støjen fra personbiler. Tilsvarende steg støjen mindre pr. mm maksimal stenstørrelse end fundet for personbiler.

Støjskærmen på Lyngbyvejen – Arkitektoniske forhold og udformning (TEMA 2)
Af chefarkitekt Ulla Egebjerg, Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har i mange år arbejdet bevidst på at danske vejanlæg skal være smukke og fremstå med gennemtænkte arkitektoniske løsninger. Støjskærme er bygværker, der fremstår med tydelige elementer i vejbilledet, og den markante synlighed i landskabet stiller store krav til udformning af skærmene. Støjskærme kan både fremhæve vejens linjeføring og understrege vejens rumlige forløb.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

admin

(0) Readers Comments

Comments are closed.