Lav en god PDF

Sådan laver du den optimale PDF-fil

Før du fremstiller en pdf-fil, er det vigtigt for os, at du i din fremstilling af annoncen tager højde for følgende:

Dokumentopbygning:

Dokumentbredden skal være lig med det færdige format ved mindre annoncer.

(Eks. 1/2 side: 185 mm bred x 127 mm høj)

Ved 1/1 side annonce til kant; skal der være minimum 3 mm til beskæring på alle 4 sider for at undgå hvide kanter på den færdige annonce.

Brug af farver:

Brug altid CMYK farver i dit dokument – også ved oprettelse af pantone-, spot- og customfarver (husk at sætte disse til separering).

Billeder i dokumentet:

Der kan kun anvendes følgende billedformater:
EPS-fil    Grayscale/CMYK (300 dpi)
Tiff-fil    Grayscale/CMYK (300 dpi)

Såfremt der anvendes RGB farver i billeder og illustrationer, vil disse  blive konverteret til sort/hvid.
Vi fralægger os ethvert ansvar for farvekonverteringen.

Illustrationer i dokumentet:

Der kan kun anvendes formatet: EPS.

Vi anbefaler, at al tekst konverteres til kurver for at undgå skriftændringer i det færdige tryk.

FREMSTILLING AF PostScipt fil:

For at sikre, at alle informationer og skrifter kommer med i pdf-filen, anbefaler vi, at der fremstilles et PostScript arkiv af dokumentet inden fremstilling af pdf¹en.

Her er det vigtigt, at sikre sig, at der er sat kryds i:

  • Skære-/pasmærker
  • Beskæring 3-4 mm
  • Separation
  • Udskriftsfarver er sat til CMYK
  • Opløsning 2400 dpi
  • Dataformat er ASCII
  • Niveau 2 og 3
  • Inkluder/vedlæg skrifter

Dette er vigtigt, for at dokumentet udskrives med de rigtige skrifter.
Vi fralægger os ethvert ansvar for manglende skrifter i den endelige pdf-fil.

FREMSTILLING AF PDF-FIL:

Åbn programmet Adobe Distiller og brug jobindstillingen pressoptimized.
Tjek at der er kryds i integrer alle skrifter.

Ekstraarbejde i forbindelse med fremstilling/korrigering af pdf-filer faktureres særskilt.

PROGRAMMER MAC/PC:

For at opnå det bedste resultat, anbefaler vi følgende programmer til grafisk fremstilling:
QuarkXPress, PageMaker, InDesign, Photoshop, Illustrator, FreeHand.
Ved brug af InDesign – vær opmærksom på, at det her ikke kan anbefales at lave en pdf-fil direkte fra programmet, da der kan forekomme fejl i skrifter pga. manglende vedlagte skrifter.