Nye veje til bedre forståelse

Af Philip Rasmussen, Arkitekt, By og Landskab

Der var engang for længe siden, hvor den stolte danske vejingeniør havde status i samfundet med sin solide uddannelsesmæssige baggrund fra Polyteknisk Læreanstalt og let adgang til at finansiere sine faglige ambitioner med vejfondstilskud. Det skulle få en brat ende, da han pludselig havnede i en behandlingskrævende depression ved de årlige budgetforhandlinger, hvor asfaltskontoen blev fjernet med et pennestrøg for at lappe nogle af hullerne fra de eksploderende kommunale omkostninger på socialområdet.

Det meste af vejsektoren blev taget på sengen og var ude af stand til at forklare omgivelserne, at udskydelse af slidlag var det samme som at tænde lunten til en økonomisk bombe, som ganske vist først ville detonere efter det kommende kommunevalg. Sådan er det ikke helt længere. Trængsel, personskader og omfartsveje er blevet samfundsøkonomi. Selvom mange vejbestyrelser tænker og arbejder med tværfaglighed og forrentning af kapital – så er der langt igen. Omkostninger i nye veje, cykelstier, uheldsbekæmpelse og krydsombygninger opfattes almindeligvis som udgifter, da det er fælleskassen, som skal betale.

Af samme grund har vejsektoren et kæmpe ansvar for at løfte bevisbyrden, når de offentlige udgifter på vejområdet i fremtiden skal planlægges, designes og forstås som lønsomme investeringer i samfundets økonomiske fødekæde. Der er eksempelvis rigtig mange penge i at holde landets arbejdsstyrke sund og rask på den daglige cykeltur – der er mange penge i at folk ikke kommer til skade, og der er gennemtestede redskaber til at bringe økonomien ind i et regneark. I dette forår er Trafik & Veje taget på danmarksturne og besøger i dette nummer Lolland – landets mest udskældte udkant, som har været et yndet udflugtsmål for de nationale medier, når der skulle sættes fokus på tidens sociale begrædeligheder.

En fattig landsdel, hvor det igennem den sidste generation har været nødvendigt at vende hver en femøre. Sådan har det også været med trafikken og vejene. Nøden har imidlertid lært den afklædte vejmand at tænke ud af boksen. Lollands vejvæsen er blevet gennemprofessionaliseret, hvor det kommunale vejnet bruges offensivt til investeringer i klimatilpasning, jobskabelse, turisme og stimulering af ejendomspriser. Hvordan det hænger sammen, ser vi nærmere på i temaartiklerne om Lolland, der ikke mindst sætter fokus på, om trafikken og vejene er en nødvendig offentlig udgift og/eller en sund investering, der skal bidrage til den fælles husholdningskasse og den offentlige velfærd.

Fortidens stolte vejingeniør på Lolland, der fik smadret sit livsværk, da socialkontoret stjal asfaltkontoen. Han har imidlertid ikke levet forgæves – i dag forstår alle på Lolland, at gode veje er et økonomisk aktiv.