Artikeloversigter — 31 juli 2013

Planlagte artikler i juni nummeret af Trafik & Veje

Tema 1. Udformning af kryds

Tema 2. Statens puljer

Hvornår er den private vej en fællesvej?
af lektor emeritus, lic.geom. Lars Ramhøj
Om en vej er en fællesvej er helt afgørende for, om kommunen kan træffe afgørelse om vejen iht. privatvejsloven. Vejdirektoratets krav om dokumentation for, at der er vejberettigede, medfører, at kommunerne i nogle tilfælde afskæres fra at træffe afgørelse, selv om vejen med stor sandsynlighed er en fællesvej. Det er utilfredsstillende.

2.000 tons banebro kommer på plads
Anders Müller, Konsulent i Vejdirektoratet  – anm@vd.dk
Poul Nørmark, Entrepriseleder Arkil, Bro & Beton – pnc@arkil.dk
Nykøbing Falster Omfartsvej skal krydse jernbanen mod København i den nordlige udkant af Nykøbing. For ikke at genere togtrafikken mere end højst nødvendigt blev broen bygget ved siden af jernbanen for derefter at blive skubbet på plads i løbet af Kr. Himmelfartsferien. Det blev 4 hektiske døgn, hvor mange folk var af huset for at hjælpe til.

Hist hvor vejen slår en bugt… …er vejbelægningen godt brugt (TEMA 2)
Af Gry Olivia Christophersen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter – goc@mbbl.dk
Når byer og byområder bliver slidte og forfalder, er det ikke kun huse og grønne områder, der trænger til en kærlig hånd. Veje og forbindelser bliver også slidte og uhensigtsmæssige, ligesom cykelstier er ikkeeksisterende flere steder. Det er derfor oplagt at integrere trafikplanlægning i en områdefornyelse.

Puljer til indsatser inden for miljø, sikkerhed og mobilitet i transportsystemet (TEMA 2)
Af Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet msl@vd.dk
Henrik Backteman Larsen, Vejdirektoratet hla@vd.dk
Med aftalen om En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 indgik en bred politisk kreds (alle partier bortset fra Enhedslisten) en omfattende aftale om en række overordnede grønne principper for transportpolitikken. I aftalen indgår puljer til finansiering af målrettede indsatser for at forbedre miljø, sikkerhed og mobilitet i transportsystemet som et vigtigt virkemiddel. Puljerne fik en række forskellige fokusområder med tiltag på såvel statsvejnettet, den kollektive bus- og banetransport samt støtte mv. til sektorindsatser.

Udformning af gadesignalregulerede kryds med letbanetog i Aarhus (TEMA 1)
Af Seniorspecialist Jonas Olesen, COWI A/S – jool@cowi.dk
Specialist Hjarne Poulsen, COWI A/S – htpo@cowi.dk
Hvis nogen skulle være i tvivl, er Danmark på vej til at få sin første letbane. Den etableres i Aarhus med en forventet åbning ultimo 2016. Projektet er bogstaveligt talt ”banebrydende” i flere henseender. Dels som følge af at blive den første danske letbane, og dels som følge af, at der skal håndteres en lang række udfordringer for hvilke, der ikke findes danske erfaringer. Således er dele af letbanen i Aarhus projektet uden eksisterende lovhjemmel – den kommer i takt med projektets fremdrift. Projekteringsmæssigt har derfor skullet tages stilling til flere detaljer, der ganske enkelt ikke er reguleret endnu. I denne artikel beskrives nogle af de forhold, Cowi har været medvirkende til at håndtere i forbindelse med projektering af letbanen igennem gadesignalanlæg.

Fremkommelighed igennem kryds baseret på rejsetidsdata (TEMA 1)
Af Seniorspecialist Jonas Olesen, COWI A/S – jool@cowi.dk
Projekt- og markedschef Rasmus Albrink, COWI A/S – rsal@cowi.dk
Anvendelsen af Bluetooth™ som teknologi til indsamling af rejsetidsdata har reduceret omkostningerne hertil så betydeligt, at det nu er muligt at gennemføre omfattende rejsetidskortlægninger opdelt på et stort antal delstrækninger inden for en overskuelig investeringsramme. Én af de oplagte muligheder for at udnytte dette er til at analysere og optimere fremkommeligheden i kryds. Denne artikel beskriver nogle af de erfaringer, Cowi har draget igennem en række projekter, hvor de nye metoder har bidraget med nye vinkler til at forstå, hvordan trafik afvikles – og deraf hvordan afviklingen kan forbedres.

Er minusgrønt farligt? (TEMA 1)
Af Seniorspecialist Jonas Olesen, COWI A/S – jool@cowi.dk
Specialist Bo Westhausen, COWI A/S – bown@cowi.dk
Vejdirektoratet har netop igangsat et projekt, der skal undersøge, hvorvidt minusgrønt i signalregulerede kryds er farligt for venstresvingende. Projektet er et resultat af flere års diskussioner om dels, hvorvidt trafikanter forstår signaleringen med minusgrønt og dels, hvorvidt anvendelsen af signalet øger eller forringer trafiksikkerheden. Hertil kommer, at anvendelsen af minusgrønt tillige er en del af den lige så langvarige diskussion om placering af signallanterner i bagkant af kryds. Cowi skal gennemføre undersøgelsen, og i denne artikel beskrives nogle af de diskussioner, minusgrønt har afstedkommet, ligesom den forventede undersøgelsesmetode beskrives.

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Af Kasper Rosenstand, Vejdirektoratet – kar@vd.dk
Per Bruun Madsen, Trafitec – pbm@trafitec.dk
Ja, trafikanterne er tilfredse, men der er også plads til forbedringer. Undersøgelsen giver os et fingerpeg om, hvad der virker, og hvor der kan forbedres. Rejsetidsinformation er et indsatsområde, og desuden tyder respondenternes svar på, at de er i tvivl om betydningen af informationen om hastighedsgrænser.

Cykelpuljerne (TEMA 2)
Af Lars Moustgaard, Vejdirektoratet – LAMO@vd.dk
Jette Stensgaard, Vejdirektoratet – JEST@vd.dk
I 2009 blev det som en del af aftale om En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 besluttet at oprette Cykelpuljen og afsætte 1 mia. kr. til puljen i perioden 2009-2014. Cykelpuljen går dels til tilskud til kommuner, virksomheder og organisationer, som ønsker at gøre en indsats for at fremme cykling, og dels til forbedringer af forholdene for cyklende på statsvejene. Puljen har i perioden 2009-2012 givet tilskud til 221 projekter i kommuner, virksomheder og organisationer og finansiering til 33 statsvejsprojekter.

Tre års trafiksikkerhedsbyer (TEMA 2)
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Sikkerhedsafdelingen, Vejdirektoratet – mast@vd.dk
I den politiske aftale fra 2010 ”Bedre mobilitet” er der afsat 20 mio. kr. årligt til udpegning af 2 trafiksikkerhedsbyer i perioden 2011-2014. Der er derfor stadig chance for, at endnu to kommuner kan blive udpeget som trafiksikkerhedsby 2014.

Rådighedspuljen (TEMA 2)
Projektleder Mia Stampe Lagergaard, Vejdirektoratet – msl@vd.dk
Fuldmægtig Erik Søbjerg, Vejdirektoratet – eris@vd.dk
”Puljen til fremme af trafiksikkerhed og miljø,” i daglig tale Rådighedspuljen, har eksisteret i en årrække, men blev senest forlænget til 2014 i forbindelse med aftalen En Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009. Puljen har i årenes løb finansieret mange forskellige typer projekter alle med det formål at forbedre det eksisterende statsvejnet.

Tyske input til dansk by- og mobilitetsplanlægning
Af Mikkel Ibsen, studerende, By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen, Aalborg Universitet – mibsen11@student.aau.dk
Martin Richner, studerende, By-, Energi- og Miljøplanlægningsuddannelsen, Aalborg Universitet  – mrichn11@student.aau.dk
Gennem en satsning på et højklasset kollektivt transportsystem og en bottom-up tilgang til mobilitetsplanlægning er det i den sydtyske by Freiburg lykkedes at fredeliggøre de centrale bydele til gavn for turismen, handelslivet og byens indbyggere.

Buspuljerne (TEMA 2)
Af Fuldmægtig Sine Amelung, Trafikstyrelsen – sam@trafikstyrelsen.dk
Trafikstyrelsen administrerer tre buspuljer. De to af dem, Fremkommelighedspuljen og Passagerpuljen udmønter sig i konkrete tiltag, der kan gøre den kollektive trafik til et bedre alternativ til privatbilismen og få flere passagerer i den kollektive trafik. Konkret har de støttede projekter betydet kortere rejsetid, bedre skifte- og venteforhold, højere komfort og bedre trafikinformation for passagererne. Den sidste og nyeste pulje, Pulje til yderområder, har som målsætning at styrke den kollektive trafik i yderområder.

5-benet kryds – Busfremkommelighed i en helhedsorienteret løsning (TEMA 1)
Steffan Schiermer Nielsen, Trafikplanlægger & Diplomingeniør, Via Trafik Rådgivning A/S  – ssn@viatrafik.dk
I forbindelse med gennemførelse af Bynet 2018 etableres flere busfremkommelighedstiltag i Vanløse. Forpladsen til Flintholm Station ombygges, og det har været nødvendigt at nytænke det store 5-benede kryds, hvor Ring 2 krydser Apollovej, C. F. Richs Vej og Randbølvej. Efter udarbejdelse af forskellige principforslag endte vi med en løsning, der øgede den samlede kapacitet og dermed øget busfremkommelighed i krydset og bedre trafikafvikling på Ring 2.

Puljen til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse (TEMA 2)
Projektleder, cand. scient. Henrik Backteman Larsen, Vejdirektoratet – hla@vd.dk
Projektleder, cand. polyt. Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet – sbr@vd.dk
Med den politiske aftale om ”En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 blev der frem til 2014 afsat 0,8 mia. kr. i Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af flaskehalse. Puljen har til formål at fremme initiativer, der kan forbedre fremkommeligheden på de centrale bane- og vejforbindelser til den overordnede infrastruktur og bidrage til et mere trafikalt sammenhængende Danmark. Artiklen giver kort status på puljens anvendelse i relation til forbedringer på statsvejnettet.

Sikre rundkørsler (TEMA 1)
Af Søren Underlien Jensen, Trafitec – suj@trafitec.dk
Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister og andre trafikanter af minirundkørsler, 1-sporede rundkørsler og flersporede rundkørsler. Der gives indblik i, hvilke kryds der med en sikkerhedsmæssig fordel kan ombygges til rundkørsler.

Uheldsmodeller for rundkørsler (TEMA 1)
Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk
Pålidelige uheldsmodeller for rundkørsler præsenteres. Disse er baseret på data om 375 rundkørsler. Modeller kun med biltrafikmængde som uafhængig variabel kan typisk forklare ca. 40% af den systematiske variation i uheldsforekomsten, mens modeller, hvor variable for rundkørselsdesignet også indgår, typisk kan forklare omkring 80%.

Lastbilers energiforbrug i de nordiske lande
Thomas C. Jensen, DTU Transport – tcj@transport.dtu.dk
I sammenligning med de andre nordiske lande flyttes der relativt lidt gods rundt på vejene i Danmark. Det skyldes, at danske varer er lette – dvs. har stor værditæthed (værdi per ton). Til gengæld bruger danske lastbiler meget brændstof per ton-km på grund af små laster. Forøgelsen af varernes værditæthed er den primære årsag til, at transportens CO2-udledning trods stigende aktivitet i de vareproducerende erhverv kun er svagt stigende i de nordiske lande. Energieffektiviteten (ton-km per liter) har ikke bidraget, for den er generelt svagt faldene.

Forsøg med signalregulerede kryds i Viborg (TEMA 1)
Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Trafik og Veje, Viborg Kommune  – tv@viborg.dk
Viborg Kommune har siden 2007 gennemført forsøg med opstilling og indstilling af signallanterne i 3 – 5 signalregulerede kryds på Indre Ringvej i Viborg. I løbet af 2007 blev tre kryds på Indre Ringvej ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej ombygget. Ændringen bestod i, at signalhoveder på den fjerne side (bagsiden) af krydset enten blev taget ned eller vendt. Samtidig blev stopstregerne trukket tilbage, så man, når man holder ved stopstregen, har mulighed for at se signalerne. Det er således ikke længere muligt at se signalerne, når man holder for at vente ude i krydsene.

Rundkørsler kontra signalanlæg (TEMA 1)
Civilingeniør Thorkild Vestergaard, Trafik og Veje, Viborg Kommune – tv@viborg.dk
Hvad skal man vælge, når et kryds skal reguleres – et signalanlæg eller en rundkørsel? Nogle steder vælger man automatisk en af disse løsninger, mens man andre steder måske er mere til den ene løsning fremfor den anden. I Viborg Kommune søger vi at være en by med rundkørsler. I Viborg by med sine ca. 37.000 indbyggere har vi 17 signalanlæg og 31 rundkørsler.

Prioritering af særlige køretøjer i signalregulerede vejkryds (TEMA 1)
Jørgen Birk, COWI – jbi@cowi.dk
Jens Thordrup, COWI – jth@cowi.dk
Prioritering af særlige køretøjer i signalregulerede vejkryds har i Danmark indtil nu alene omfattet busser i rutekørsel og udrykningskøretøjer i mindre omfang for at sikre fremkommeligheden – og senest letbaner på vejnettet. Særlige køretøjer kan udover de ovennævnte være tunge køretøjer i almindelighed, hvor det af hensyn til begrænsning af forurening og øget trafiksikkerhed er hensigtsmæssigt at nedbringe antallet af start/stop for netop disse køretøjer. Der er derfor behov for at udarbejde generelle metoder baseret på åbne standarder for implementering af funktionelle løsninger.

Håndtering af BRT og letbaner i kryds (TEMA 1) Chef specialist Mathias Sdun, COWI A/S – MSD@cowi.dk Flere og flere byer i Danmark viser interesse for at opgradere den kollektive transport med højklassede transportmidler. Transportmidler der sikrer de elementer som travle borger efterspørger i forbindelse med deres daglige pendling mellem bolig og arbejde – nemlig høj rejsehastighed samt god og stabil regularitet/pålidelighed.

Transformere på gæstevisit
Landinspektør Hans Faarup, LE34-rådgivning, jura og ekspropriation – faa@le34.dk
Overtaksationskommissionen for København har i kendelse af 15. januar 2013 fastslået, at to transformerstationer på privat ejendom skal fjernes for ledningsejerens regning, efter at arealet er blevet eksproprieret af kommunen til nyt vejanlæg. Overtaksationskommissionen lagde vægt på det såkaldte ulovbestemte gæsteprincip. Det er første gang, at taksationsmyndighederne i kommunalt regi tager stilling til rækkevidden af det ulovbestemte gæsteprincip.

Støjpuljen (TEMA 2)
Af Jakob Fryd, Vejdirektoratet – JAF@vd.dk
Indsatsen for at reducere støjen fra de eksisterende statsveje, hvor der ikke pågår eller planlægges nye anlægsprojekter, er afhængig af særlige bevillinger til støjisolering, støjskærme mv. I aftalen om ”En grøn transportpolitik” fra januar 2009 blev der afsat en samlet støjpulje på 400 mio. kr. frem til 2014 til en målrettet indsats for at reducere støjproblemerne langs statens jernbaner og veje ved hjælp af støjafskærmninger og støjisolering af boliger m.m.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

admin