Stillingsopslag — 11 juli 2016

Afdelingschef til Arealdrift

Lyngby-Taarbæk kommune søger en afdelingschef til Arealdrift, som kan inspirere og gå forrest i udviklingen og driften af kommunens vej- og parkarealer. Du har ledelseserfaring og kommer med en solid viden inden for enten vej- eller den grønne drift – gerne begge dele. Du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på et nyt ledelsesteam til Arealdrift, som skal være en del af et tværgående ledelsesteam i Center for Arealer og Ejendomme, hvor hele kommunens areal- og ejendomsportefølje er forankret. Du skal derfor have interesse for udviklings- og forandringsprocesser og kunne udøve tværgående og værdibaseret ledelse sammen med centrets chefgruppe, som udgøres af fire afdelingschefer og centerchefen.

Du får succes som Arealdriftschef, hvis du kan

  • Sikre fortsat tilfredse brugere og borgere af kommunens vej- og parkarealer,
  • Lede en sikker drift, samtidig med at du udvikler dine ledere og medarbejdere,
  • Gøre servicekultur til en naturlig del af dine medarbejderes og lederes hverdag,
  • Skabe et stærkt ledelsesteam, som arbejder på tværs i centret og i kommunen,
  • Styre dit budget, planlægge og optimere økonomien, så vi får mest for pengene,
  • Videreføre og udvikle kommunens vision for at være en grøn attraktiv kommune

Center for Arealer og Ejendomme ser frem til at få endnu en stærk og proaktiv chef, som kan være med til at tilbyde en service- og helhedsorienteret drift og udvikling af kommunens arealer og ejendomme til glæde for borgere og brugere. Søg og læs hele stillingsopslaget.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author