Synspunkter — 21 august 2014

Et ekstra plus for samfundsøkonomien

Af Branchedirektør Michael Svane, DI Transport

Rundt om i landet er der masser af gode trafik- og infrastrukturprojekter, der venter på at blive realiseret. Nogle projekter er måske en endnu bedre idé, end de umiddelbart ser ud til.

For spørgsmålet er, om vi sætter pris nok på infrastruktur?

Nej var svaret, da vi på Folkemødet holdt en debat under overskriften”Sætter vi pris nok på infrastruktur? Debattørerne talte økonomer, en ingeniør, en politiker og et par lobbyister. Der var udbredt enighed om, at klassiske samfundsøkonomiske analyser ikke evner at indfange alle gevinster ved infrastrukturprojekter, og partner Martin H. Thelle fra Copenhagen Economics kom med en klar melding om, at visse projekter har dynamiske effekter, som typisk giver en ekstra gevinst på 15 – 20 pct.

I klassiske samfundsøkonomiske analyser er det som regel tidsgevinster, der viser sig at være de primære gevinster ved at gennemføre infrastrukturprojekter.

Vi får mere tid, når vi investerer i infrastruktur. Mere tid står højt på ønskesedlen hos mange af os. Mere tid giver os mulighed for at kaste os over aktiviteter, der giver værdi. Det kan være aktiviteter, der øger vores livskvalitet, eller aktiviteter, der øger velstanden i samfundet.

Økonomer er gode til at regne på tidsgevinster. Det er ikke så underligt, for vi har længe vidst, at tid er penge. Udtrykket har været brugt siden Benjamin Franklin i 1748 lancerede udtrykket ”Time is Money” i sin essay ”Advice to a Young Tradesman”.

Tid behøver dog ikke være den eneste gevinst ved investeringer i infrastruktur. Nogle projekter kan have afledte gevinster for samfundsøkonomien. Eksempelvis giver det intuitivt mening for de fleste, at investeringer i infrastruktur kan give gevinster på arbejdsmarkedet.

Transportministeriet lancerede tilbage i 2003 en manual for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet. En opdatering er i skrivende stund på trapperne. I den ny manual tager man hul på opgørelsen af dynamiske effekter ved at inkludere den såkaldte arbejdsudbudsgevinst.

Den tid, der spares i trafikken, kan bruges til flere ting. Én mulighed er at lægge flere timer på jobbet. Det kan være i det job, man allerede har, men det kan også blive interessant at søge et nyt og mere tidskrævende job eller at gå fra et deltids- til et fuldtidsjob. Bundlinjen er, at bedre infrastruktur øger arbejdsudbuddet.

Ny infrastruktur reducerer afstanden mellem mennesker. Som regel er det vigtigere for os, hvor lang transporttiden er i timer og minutter, end hvor lang den er i kilometer. Kortere afstande mellem virksomheder og potentielle medarbejdere giver mulighed for et bedre match, hvor det bliver lettere at tiltrække den helt rigtige medarbejder eller finde det helt rigtige job.

Ny infrastruktur skærper også konkurrencen. Det er sundt med konkurrence, for det får os op på tæerne. Kortere transporttid betyder, at virksomhederne får adgang til flere kunder og flere leverandører. Det øger eksempelvis produktiviteten, når virksomhederne kan trække på flere underleverandører og dermed finde de bedste og billigste input til produktionen.

Desværre er det hverken i teori og praksis helt enkelt at skønne over værdien af de ekstra gevinster. Produktivitetskommissionen har derfor også anbefalet, at vi bliver bedre til at regne samfundsøkonomi og opgøre dynamiske effekter. Det handler netop om at blive bedre til at regne på de effekter, der ligger ud over de umiddelbare tidsgevinster.

I DI har vi for taget initiativ til etablering af et fagligt netværk (Samfundsøkonomi+) med deltagere fra både ministerier, styrelser, forskningsinstitutioner, tænketanke og rådgivervirksomheder, der sætter fokus på, hvordan man kan opgøre de dynamiske effekter ved investeringer i trafikal infrastruktur.

Vi skal blive bedre til at sætte pris på infrastruktur!

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.