Synspunkter — 21 juni 2014

ITS – Quality of Life
Af Centerchef

Steffen Rasmussen
Trafik og Byliv, Byens Anvendelse
Københavns Kommune

København og Øresundsregionen overhalede Barcelona, München, Dublin og Moskva og skal være vært for ITS World Congress i 2018 – den årlige kongres for intelligente transportsystemer. Kongressens tema bliver”ITS – Quality of Life”. Vi lægger stor vægt på, at kongressen skal give konkrete forbedringer for borgere og trafikanter. ITS give svar på nogle af vor tids mest påtrængende udfordringer, herunder klima, urbanisering, trængsel, trafiksikkerhed og luftforurening.

Derfor vil vi arbejde for, at kongressen inddrager civilsamfundet. Vi vil gerne have at kongresdeltagerne møder borgere og fagfolk på gader og pladser og diskuterer konkrete løsninger. Det skal også være et sted, hvor skoleklasser er velkomne til at diskutere teknologi med internationale erhvervsfolk og forskere.

Op imod 4.000 eksperter, politikere og virksomhedsledere fra hele verden vil søge til København for at debattere og blive klogere på morgendagens intelligente og grønne transportløsninger. Det er en fantastisk mulighed for København og Danmark. Wonderful Copenhagen vurderer, at værtskabet vil betyde øgede omsætning på over 60 mio. kr. til byens hoteller, restauranter og øvrige turisterhverv. Udnyttet på den rigtige måde kan gevinsten blive mange gange større for ITS industrien.

På verdensplan oplever markedet for intelligente transportløsninger i disse år vækst på op imod 14 pct., viser en markedsanalyse, som ITS America har gennemført. København og Danmark er allerede kendt verden over for vores cykelkultur og prioritering af byliv frem for parkeringspladser og brede boulevarder til biler. Vi investerer i disse år flere hundrede millioner i at styre trafikken mere intelligent ved at lade gadebelysning og trafiksignaler tale sammen og dermed nedbringe trængslen og fremme de grønne transportløsninger. Det får vi nu muligheden for at vise hele verden i 2018.

Københavns ansøgning er blevet bakket op af Regeringen. De statslige styrelser og direktorater markerer sig også med intelligente trafikinvesteringer i disse år. Vejdirektoratets nye trafikledelsessystem, Hovedstadens førerløse Metro er flere gange blevet kåret som verdens bedste og BaneDanmarks signalsystem ruller ERTMS standarden ud i hele landet som det første sted i Europa.

ITS Danmark har også været aktive i forbindelse med ansøgningen, og foreningen vil deltage i den kommende planlægning.

Værtskabet kan blive et fantastisk udstillingsvindue for nye transportløsninger, der udvikles i Danmark og Sverige. Men der bliver brug for at trække på alle kræfter.

En bred gruppe af erhvervsvirksomheder, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder i Danmark og Sverige stod bag buddet om at få verdenskonferencen til København. Energien fra den gruppe skal vi bringe med ind i forberedelsen af kongressen.

Der er desuden stærkt brug for at forskningsinstitutionerne kommer mere på banen. Horizon2020 giver rigtig gode muligheder for at definere forsknings- og udviklingsprojekter, som kan lægges frem til kongressen i 2018. Desuden en det vigtigt at tiltrække PHD’ere til ITS området nu.

Endelig skal vi turde søsætte et antal privat-offentlige partnerskaber, som skaber unikke løsninger som vi kan vise verden i 2018.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.