Synspunkter — 15 februar 2017

Trafikmodeller – et nyttigt værktøj til beslutningsstøtte!

Af Otto Anker Nielsen, DTU

Det kan være svært at overskue konsekvenserne af et givet trafikprojekt, og mange interessenter kan have forskellige prioriteringer og ønsker. Derfor er trafikmodeller et nyttigt værktøj til at konsekvensvurdere effekterne af nye projekter. Ofte indgår trafikmodeller i debatten for og imod et bestemt projekt, og de er der ofte nyttige til at tilbagevise ønsketænkning og projekter, der ikke er samfundsøkonomisk rentable. Men modeller kan også benyttes til at sammenligne linjeføringer, så man får størst nytte af investeringen, og de kan benyttes til at dimensionere det enkelte projekt, så man ikke efter en kort årrække står over for en kostbar udvidelse – eller modsat – at man har investeret i overflødig kapacitet årtier ud i fremtiden.

Der har over de sidste årtier været en betydelig metodisk udvikling af state-of-the-art inden for trafikmodeller, så de beskriver adfærd mere realistisk, er teoretisk konsistente, benytter mere effektive løsningsalgoritmer, og bygger på geografiske informationssystemer og dataplatforme, der gør det lettere at redigere input og validere output. Dertil kommer at udviklingen af computerkraft og nye datakilder muliggør at langt større og samtidigt mere detaljerede modeller kan bringes i anvendelse. Sidst men ikke mindst giver moderne software muligheder for at visualiseret resultater af modeller, så de er lettere at formidle.

UNITE projektet undersøgte danske trafikmodelprognoser og sammenholdt disse med faktisk observeret trafik efter åbning for alle de danske projekter vi kunne finde dokumentation for siden 1960. Især inden for det sidste årti er prognoserne blevet mere sikre. Særligt inden for vejtrafik. Samtidigt kan man se, at der, hvor der benyttes mere avancerede modeller, er prognoserne også mere sikre. Det er glædeligt, og som artiklerne i dette nummer af Trafik & Veje viser, sker der løbende forbedringer af danske trafikmodeller.

Der er dog stadigt mange forbedringsmuligheder, eksempelvis er OTM modellen langt mere avanceret end de øvrige regionale modeller i Danmark. Samtidigt er der identificeret udbygningsmuligheder i Landstrafikmodellen. På det regionale og lokale niveau er der også potentiale for at understøtte trafikplanlægningen med mere detaljerede trafikmodeller, end vi har i dag, eksempelvis så nye cykelprojekter prioriteres der, hvor de har størst efterspørgselseffekt. Og aktivitets- og individbaserede modeller muliggør en mere detaljeret beskrivelse af husstandes efterspørgsel efter transport. ACTUM projektet har forskningsmæssigt demonstreret dette for Hovedstadsområdet.

Prognoser med trafikmodeller bliver aldrig bedre end de baggrundsforudsætninger man lægger ind i dem. Landstrafikmodellen undervurderede f.eks. trafikudviklingen på E45 ved Århus fra 2010 til 2015. Det skyldes primært, at Folketinget efterfølgende ændrede bilbeskatningen af ”mikrobiler”, så der kom en større vækst i bilejerskab end forudsat, samt at væksten i arbejdspladser og befolkning i regionen var større end de officielle prognoser. Nye beregninger med justerede baggrundsforudsætninger har efterfølgende vist, at modellen kunne forudse udviklingen langt bedre med de rette inputforudsætninger. Det kalder på mere konsekvente følsomhedsberegninger for modellernes input, når man bruger dem til beslutningsstøtte. Dernæst bør man mere konsekvent gøre rede for modellernes usikkerheder som anbefalet i UNITE-projektet.

Trafikmodeller benyttes i dag primært til at understøtte beslutninger om nye anlægsprojekter. Men inden for kollektiv trafik er der også et stort potentiale for at underbygge køreplanlægning af såvel tog- som bustrafik. Dette kan også lede til omlægninger af busnettet samt ændringer af køreplaner, der i højere grad tilfredsstiller efterspørgslen. IPTOP projektet viser, at dette kan resultere i store fordele for passager i form af reduceret skifte- og ventetid, og generelt kortere rejsetid inden for de samme – eller lavere – driftsomkostninger. Man vil dermed med mere detaljerede og forbedrede modeller kunne få et mere robust samspil mellem de kommunale bestillere og trafikselskaberne, så man ikke står med lavere passagermængder og færre billetindtægter, og dermed efterregninger. Dette vil lede til en højere grad af passagerorienteret planlægning som i sidste ende kan have betydning for den overordnede efterspørgsel.

På længere sigt vil trafikmodeller kunne benyttes til mere operationel planlægning, såfremt de bliver i stand til at foretage hurtige pålidelige korttidsprognoser. Det kan f.eks. være i relation til trafikstyring og samlet optimering af lyssignaler i vejnettet, eller til realtidsinformation og køreplansjusteringer, ved forsinkelser i den kollektive trafik.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author