Ikke kategoriseret — 17 januar 2016

Vi er først og fremmest mennesker…ikke trafikanter!

Af Marianne Weinreich, Weinreich Mobility

Mobilitet er det kit, der får vores hverdagsliv til at hænge sammen. Vi skal på arbejde, studie, købe ind, til fritidsaktiviteter, besøge venner og kærester, og børnene skal i institution og skole. Hvilket transportmiddel vi anvender i vores hverdagsliv påvirkes af mange faktorer – den fysiske infrastruktur omkring os, udbuddet af transportmuligheder, vores opfattelse af og viden om disse muligheder, sociale normer i familien, omgangskredsen og på arbejdspladsen, vores daglige vaner osv.

Flere og flere byer står overfor problemer med trængsel og trafiksikkerhed fordi alt for mange starter dagen med at starte motoren på bilen for at få deres hverdagsliv til at hænge sammen. Og det klassiske ingeniørsvar på disse udfordringer er at tænke i mere asfalt til bilerne og dele refleksveste og hjelme ud til de sårbare i trafikken og bede dem om at beskytte sig.

Men erfaringer viser tydeligt, at mere asfalt blot nudger os til at køre mere i bil, og vi får den opfattelse, at hvis man som cyklist eller fodgænger er nødt til at pakke sig ind i hjelm og refleksvest, så er det nok farligt at gå og cykle! Der er således behov for at tænke anderledes og i langt højere grad arbejde med virkemidler som information, kommunikation, nudging og kampagner i arbejdet med at nedbringe trængsel og øge trafiksikkerheden.

Når man arbejder med adfærdskommunikation i transportsektoren, er målgrupperne umiddelbart lette at identificere – nemlig de forskellige trafikantgrupper. Problemet er dog, at kun et fåtal identificerer sig som trafikant. Folk er ifølge dem selv ikke ’cyklister’, ’bilister’, ’fodgængere’ eller ’buspassagerer’. Folk er mennesker, og de har alt muligt andet i hovedet end det at være trafikant. Derudover indtager rigtig mange mennesker mindst tre trafikantpositioner i løbet af en uge eller bare i løbet af en dag. Derfor er det meget vigtigt ikke at tale til din målgruppe som ’trafikant’, men først og fremmest som menneske. Herefter kan man så dykke ned i problemstillingen og lære den specifikke målgruppe at kende, fx unge mænd, som kører for hurtigt på knallert.

De fleste mennesker interesserer sig grundlæggende ikke for trafik og transport. De vil bare gerne frem så gnidningsfrit, billigt og hurtigt som muligt, og det skal fungere i hverdagen. Drop derfor ord som transportarbejde, anlægsrækkefølge, kommuneplan, shunt, 2 minus 1 vej, omløbstid, fremkommelighed og mobilitet. Det preller af på de fleste mennesker. Lad i stedet billeder og en stærk identitet fortælle historien, afspejl virkeligheden og gør det i øjenhøjde – og i menneskesprog.

I januar nummeret af Trafik & Veje vil du kunne finde masser af inspiration til hvordan man kan arbejde med mennesket frem for trafikanten i transportsektoren og samtidigt reducere nogle af de negative følgevirkninger fra sektoren på en effektiv og billig måde.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author