Synspunkter — 13 september 2015

Behov for statslig pulje til signalanlæg og ITS

Af Michael Bloksgaard, Aarhus Kommune

Vores store byer bliver større og det samme gør forventningerne fra borgerne og pendlerne til vores infrastruktur. Den skal gerne være flerstrenget og effektiv. En effektiv infrastruktur i byområder stiller imidlertid store krav til, hvordan vores signalanlæg regulerer trafikken, da det ofte er byens signalanlæg, der definerer kapaciteten af infrastrukturen.

Traditionelt er signalanlæg kun blevet optimeret i forbindelse med ombygninger, hvorfor mange signalanlæg har reguleret trafikken ens over mange år. Det på trods af, at byerne og trafikbillederne omkring signalanlæggene konstant ændrer sig med ændrede styringsbehov til følge. De senere år er der imidlertid kommet øget fokus på optimering af eksisterende signalanlæg – ikke mindst i forbindelse med Vejdirektoratets udgivelse af rapporten ”Bedre Trafiksignaler” i 2012, hvori det anbefales, at der udføres tilsyn af signalanlæg hvert 3. – 5. år.

Det er vigtigt med tilsyn af vores signalanlæg, og det er især vigtigt, at der bliver taget hånd om de udfordringer, der er størst. Vi bliver derfor nødt til mere effektivt at kunne udpege og tilse de signalanlæg, hvor der er et behov – når der er et behov. Dette kan ske vha. forskellige løsninger. Som eksempel kan nævnes signalovervågningssystemer, rejsetidsovervågning og borgerhenvendelser. Dette giver bedre mulighed for at anvende de knappe ressourcer til driften fornuftigt.

Når signalanlæg optimeres, er det vigtigt, at vi afsætter ressourcer til at anvende ny teknologi, så vi sikrer de bedste løsninger fremadrettet. Et eksempel herpå er skiftet fra spole- til radardetektering. Hvor spoler kun giver mulighed for punktdetekteringer, kan radarer følge mere end 200 køretøjer simultant og give information om forventet ankomst til krydset. Dette kan være med til at sikre en smidigere og mere effektiv afvikling af trafikken. I den forbindelse er det især vigtigt, at vi får anvendt de nye muligheder i de kryds, hvor vi har sværest ved at regulere med traditionel teknologi.

Fokus på enkelte trafikantgrupper er i dag ofte en del af optimeringen. Dette kan eksempelvis være i form af udrykningsprioritering, bus-/letbaneprioritering eller fodgængeroptimering. For fodgængere er den traditionelle detekteringsløsning trykknapper. Løsningen medfører, at fodgængerne først kan anmelde sig umiddelbart før krydsningsstedet, hvorefter de skal afvente grønt. For bilisterne er der i mange år anvendt løsninger, hvor detekteringen sker i god afstand inden krydset, så de kan få grønt, hvis der ikke er konfliktende trafik. Løsningen for fodgængere i vores byområder skal kunne blive bedre med ny teknologi, så vi kan give fodgængerne et serviceniveau, der svarer til bilisternes.

Der har i de danske byer ikke været ret meget fokus på her-og-nu tiltag i forbindelse med uforudsete hændelser på vejnettet. Københavns Kommune har dog for nyligt fået implementeret et godt værktøj til hurtigt at kunne foretage ændringer i signalanlæggenes styring ved særlige eller pludselige hændelser. Med Københavns Kommunes sammenflytning med Vejdirektoratets T.I.C. (Trafik InformationsCentret) er håbet, at der, over de kommende år, indsamles mange gode erfaringer, som de andre danske byer kan lære af.

Meget af udviklingen inden for signalområdet drives frem af kommunerne. Dette er ikke tilfældigt, da det ofte er i byerne, at der kan opnås store gevinster ved optimering af signalanlæg. Mobiliteten i vores byer er ligeledes afhængig af, at der findes gode løsninger til fremtidens infrastruktur. Det vil derfor være oplagt med en statslig pulje således, at tempoet på udviklingen kan øges. Dette ikke kun for signalanlæg, men generelt for ITS i byområder. Forsøgsprojekter og formidling af resultater er i den forbindelse vigtige komponenter, hvis processen skal accelereres.

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.