Ikke kategoriseret — 17 oktober 2015

Arbejder du med udformning af stier? Hvis ja, kan du finde nyttig information i håndbogen Stikryds og håndbogen Krydsninger mellem stier og veje – begge håndbøger er netop opdateret, og de er i høring frem til den 1. december 2015.

Håndbogen Stikryds beskriver, hvordan stikryds kan udformes. På grund af det store hastighedsspænd mellem trafikanttyper der bevæger sig på stier, er det vigtigt at vigepligtsforhold, oversigt og gensidig hensyntagen er indarbejdet i stikrydsets udformning.

I Stikryds kan læse om forskellige krydsningsmuligheder, og om hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med de enkelte typer. De geometriske elementer der indgår i stikryds er også beskrevet og vist i en principskitse i håndbogen. Du kan også læse om oversigtsarealer og oversigtslængder i stikryds, og endelig kan du sidst i håndbogen finde en enkel procedure for udformningen af stikryds.

Håndbogen Krydsninger mellem stier og veje beskriver, hvordan krydsninger mellem stier og veje kan udformes. Formålet er at projektere sikre krydsninger, så der ikke sker uheld, når stier krydser veje, og så krydsningspunktet opleves som trygt for lette trafikanter. Du kan læse om forskellige krydsningsmuligheder, og om hvordan de fx kan bruges i forhold til den hastighed, der må køres med på de veje stien krydser.

Sidst i håndbogen finder du en kort gennemgang af de forudsætninger der skal tages højde for, og de valg der skal træffes i forbindelse med etablering af et vej/stikryds.

Forslag til nye udgaver af håndbøgerne og høringsbrev findes på www.vejregler.dk under høringer. Høringsperioden er frem til den 1. december 2015. Alle er velkomne til at komme med høringssvar.
Se høringsbrev og høringsmateriale

Vejregelportalen
Har du brug for konkret vejregelmateriale, en håndbog, en eksempelsamling eller en baggrundsrapport så finder du den på www.vejregler.lovportaler.dk

No TweetBacks yet. (Be the first to Tweet this post)

Share

About Author

(0) Readers Comments

Comments are closed.